Azofra (Spanien)

Tirsdag den 23. september 2003

Jeg mødte et dansk ægtepar, som jeg talte lidt med, der er flere danske pilgrimme her i Spanien. De skulle overnatte på byens store refugie, vi sagde farvel, og jeg vandrede mod Azofra. Lidt senere mødte jeg tre franske pilgrimme, hvoraf den ene gik meget dårligt. De ville også gerne overnatte i Azofra. De tog en pause, og jeg gik videre. Godt det samme, der var mange pilgrimme i Azofra den dag. Refugiet ligger lige op til kirken, og der skulle være messe om aftenen, så man kunne ikke sove i kirken, men udenfor, under hvælvingerne lå der 10 pilgrimme på madrasser, og folk kiggede lidt da de kom til messen. Her er hyggeligt her i Azofra. Det var her jeg i 2001 mødte mine australske pilgrimsvenner Liz og Pete, så jeg kan ikke lade være med at tænke på dem.
I morgen er det min fødselsdag, den skal jeg fejre i Grañon. Det bedste refugie på hele pilgrimsrejsen.

Skriv en kommentar
*Kræves
*Kræves (Offentliggøres ikke)