Pilgrim i Spanien Camino de Santiago

Onsdag den 20. august 2003

Jeg havde bestemt mig for at nå til Lemogne, 18 km længere fremme, men da jeg nåede frem, var der fuldt belagt af pilgrimme på refugierne. Jeg satte mig træt ned. Jeg havde vandret siden kl. 6.30.
Udenfor gitéen så jeg 3 pilgrimme med rygsæk, de var franske, og jeg spurgte om de ville reservere en seng til mig i den næste by. Det gjorde de gerne, og de bød mig på mad.

Jeg vandrede glad videre i forvisningen om, at jeg havde en seng at sove i i nat.. Gitéen lå
et par km udenfor pilgrimsruten, det var igen blevet meget varmt, og da jeg nåede op til gitéen, mødte der mig en faldefærdig bondegård, en stor klokke hang udenfor, og den fik ikke for lidt, det kunne høres flere kilometer væk, men ikke ét menneske var der at se.
Til sidst måtte jeg vende tilbage til pilgrimsruten igen. Ingen seng, kl. var 16.00, og håbet om at finde en seng svandt. Endelig nåede jeg frem til et dejligt gité, nyt og moderne, og altid nogen pilgrimme man kender, så det er hej og halløj og megen snakken, meget hyggeligt.
De troede jo alle, at jeg var oppe på bondegården. Jeg bestilte middag. Jeg var sulten, og maden her i Frankrig er virkelig fantastisk! Så i seng ,og få hvilet ud, inden det i morgen går videre mod Cahors ad pilgrimsruten.

Torsdag den 21. august 2003: Variere – og tilbage igen!
Jeg var sidste mand, der gik denne morgen, og det var så tåget, at jeg ikke kunne se en hånd for mig, så desværre valgte jeg en forkert pilgrimsrute. Der var 4 forskellige pilgrimsruter fra denne lille by. Jeg kom ud på en lokal rute. Det stod der ikke noget om på afmærkningerne, så jeg spurgte mig for, men ingen vidste noget, en kunne ikke engelsk, en anden havde glemt sine briller og sagde, at jeg måtte spørge længere fremme. Desværre var der ikke så mange mennesker på denne rute. 5 km senere kom der en bil, som jeg stoppede. Han kunne fortælle mig, at jeg gik den modsatte vej, så jeg måtte altså 10 km tilbage igen for at finde El Camino, - surt.

På vandringen tilbage nåede jeg til en lille by, var hos bageren for at købe brød, fik en snak, bagerkonen lukkede forretningen, og fulgte mig hen til et hus. Der blev jeg inviteret på en kop kaffe, og sad bænket hos den lille familie, en bedstemor og 3 børn, de to 10 – 12 år gamle, kunne lidt engelsk.
Jeg sad en times tid der, og vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt. Da jeg kom tilbage til gitéen, som jeg havde forladt om morgenen, grinede de lidt ad mig, men jeg fik en seng igen!

Så det bliver først Cahors i morgen, måske! Der er 32 km, og i denne varme, og dette terræn, når man ikke altid det man vil på sin pilgrimsvandring.