Colinhac - Conques (Frankrig)
Lørdag den 16. og søndag den 17. august 2003
Det blev en lang og lidt for meget landevejs præget tur, men sidst på eftermiddagen mødte jeg det franske par, jeg kendte.
Vi fulgtes ad det sidste stykke vej mod ”byen”. Det blev en meget hård nedstigning, stejl så man er ved at gå på snuden, en smal sti med store løse sten. Jeg er ikke just venner med den slags stier, men det er jo hver dag, så der er ikke andet at gøre end blot lære det undervejs på vandringen ad El Camino.
En utrolig smuk by, - Conques. Meget gamle huse, men så stejlt, at man næsten ikke kan gå der. Gaderne er belagt med spidse bjergsten, og det gør det ikke bedre, men det ser godt ud. Kirken er meget speciel og en smuk bygning. Jeg skal bo på munkeklostret, op ad kirken. Et spændende sted. Men det er ét stort rum med 24 senge til pilgrimme, - så her er ikke just stille. Jeg spiste aftensmad på klosteret, sammen med 50 andre pilgrimme også på vandring, mest franskmænd.
Munkene lavede selv maden i deres køkken. Jeg har fået så fantastisk god mad her, lige efter min smag. Efter maden var der koncert i kirken. Et ungt par, der sang gregoriansk, og også spillede fløjte (dog ikke på samme tid), men kl. 21.15 er alt for sent for en pilgrim, man kan ikke holde sig vågen så længe. Så efter pausen, gik de fleste pilgrimme i seng.
Jeg blev en dag i Conques, altså søndag, men allerede kl. 10.00 havde jeg set byen, og kedede mig bravt resten af dagen, så jeg holder ikke en fridag mere på min pilgrimsvandring. Conques ligger i en dyb dal, med meget høje bjerge omkring, og det er så tørt og varmt (40 grader), at bjergsiderne er brændt sorte af solen. Det er specielt for i år. Normalt er det ikke så slemt.
I morgen mandag har jeg ingen guide på min vandring, og har heller ikke reserveret en seng på et refugie, så vi må se hvad der sker. Jeg sagde også farvel til mine franske venner. De skulle ikke længere. En anden fransk dame , jeg kendte, havde mistet sine vandresko, og hun kunne ikke gå videre på strømpesokker. Det var de mennesker, der mange gange reserverede en seng til mig. Det må jeg så selv gøre fremover (Medens jeg sidder og skriver dette, kommer borgmesteren i Conques ind og hilser på, - meget hyggeligt).
Jeg er så træt i dag, at jeg sidder op og sover efter den hårde vandring. Jeg må vist i seng. En ny dag truer, - nej en ny dag kommer med nye eventyr i Frankrig, og forvent altid det bedste.
Skriv en kommentar