Pilgrim i Spanien Camino de Santiago

Mandag den 18. august 2003

Da jeg vandrede fra klosteret, havde jeg ikke spist morgenmad, og heller ikke fået aftensmad dagen før, det var søndag, og ingenting var åbent, så jeg var lidt små sulten. Det havde regnet hele natten, og jeg var ikke vild med bjergene, når det er så fedtet føre at vandre i, så jeg prøvede at finde landevejen. Desværre var der mange biler, men af sted måtte jeg jo på pilgrimsvandringen. 3 km udenfor byen dukkede der, ud af den bare luft, en dejlig café op. Klokken var kun 7.30, mon den var åben? Jeg kiggede forsigtigt ind. En sød dame sagde hej, og jeg fik kaffe, og hun kom med en tallerken med brød og en dåse marmelade. Så jeg fik stillet den værste sult, men det var også tiltrængt, for det blev en hård dag på El Camino. Men det var som sagt en meget sød dame, og hun ønskede mig BON-RUTE, og gav mig et stort knus med på pilgrimsvejen. Sådan en oplevelse er altid god at vandre videre på.