Introduktion

Jeg hedder Karen Skov, er 60 år og bor i Odense.
I 2001 startede jeg på min første pilgrimsvandring på Camino de Santiago. Jeg havde igennem vandrevenner hørt om denne pilgrimsrejse, og vidste at den måtte jeg prøve.

Efter nogle måneders træning, var jeg så klar til pilgrimsrejsen. Jeg startede dengang ved den fransk-spanske grænse Sct. Jean Pie de Port og vandrede til Finistere på den Spanske vestkyst.

Det blev en uforglemmelig vandring. Det at vandre fra by til by, i sit helt eget tempo. Ikke tænke på andet end at spise, drikke, vandre og finde et sted at sove, og så ellers suge til sig af alle de indtryk man møder.

Et af højdepunkterne for mig, var, alle de andre pilgrimme fra hele verden, man møder, og man møder hinanden på lige fod, ingen spørger hvem man er. Man er en del af den store Camino familie, hvor alle tager hånd om hinanden, det er dejligt at opleve. Vi har jo alle det samme mål, og hjælpsomhed og venlighed er en del af hverdagen på sådan en vandring.

Det kan være svært at komme tilbage til virkeligheden og hverdagen i Danmark, efter en sådan pilgrimsrejse og man tænker kun på at komme af sted igen til Camino de Santiago.

Den tur jeg skriver om her er min anden tur, hvor jeg vandrede fra Le Puy over Somport-passet, langs pyrenærerne, og af Camino Frances til Santiago de Compostela.

Skriv en kommentar
*Kræves
*Kræves (Offentliggøres ikke)