Lacomande - Orolon (Frankrig)
Lørdag den 6. september 2003
Kl. 06.00 ringede et vækkeur med hanegal og militærtrompet, alle pilgrimmene grinede, og fór ud af sengen, inden der kom mere af den slags, pakkede rygsækken og gik ud for at lave morgenmad. Ved 7-tiden vandrede vi af sted ud af byen. En dejlig dag så det ud til. Ikke så hård, og ikke så varmt.
Den sidste by før refugiet, var en meget smuk Montreal, hvor pilgrimmene handlede mad ind. Jeg købte et par flotte bukser, som jeg holdt op ad mig, de stod ikke rigtig til mine store snavsede vandrestøvler. Der var mange mennesker ved baren lige uden for, og de grinede, og der blev taget billeder. Så, efter en kop kaffe, af sted til refugiet. Det var allerede bankende varmt, og byen lå ret højt oppe, det blev en god klatretur, og meget varmt. Refugiet viste sig at være et museum, og vi skulle bo midt i udgravningen. Et fantastisk spændende sted på pilgrimsrejsen mod Santiago de Compostela.
Vi var igen den samme gruppe pilgrimme. Pludselig kom der udenfor en guide med en gruppe turister. Hun fortalte og fortalte og folk kiggede ind ad vinduerne til os, som var vi romere fra en anden tid. Det var en gammel romersk by, der blev gravet ud. Det er første gang jeg har boet på et museum. Turisterne var meget interesseret i vores underlige fodtøj, der stod på rad og række udenfor. Måske drømmer jeg om romerske bade i nat. ——— Det gik lidt langsomt i dag på pilgrimsvandringen, jeg havde ondt i ryggen og i benene, efter den lange flade jernbanestrækning i går. Så har jeg en stor revne under lilletåen, den plager mig.
Da vi hen op eftermiddagen nåede refugiet, var alt optaget, og vi havde reserveret. En fejl (måske). De benytter sig af, at vi ikke taler fransk. Endelig (fandt) hun en seng til os, men vi måtte betale mere end tariffen, underligt. Det var et lidt træls sted, men der kom nogle spændende pilgrimme. En ung pige fra Bern i Schweiz. Hun var gået hele vejen fra Bern til Santiago de Compostela, og var nu på vandring tilbage igen. Hun gik alene, og hun overnattede i det fri eller hos en bondemand, i et gammelt ubeboet hus el. lign. i Frankrig.
Hun var spændende at snakke med. Hospitalierossen var gået, og kom ikke igen, så vi luskede hende indenfor i refugiet. Hun fik den sidste seng ved siden af mig, og vores mad delte vi alle, så vi havde det rigtig hyggeligt. Det er ikke omgivelserne der er vigtige, men pilgrimmene omkring én.
Pigen fra Bern havde været på den nordre pilgrimsrute, og sagde til mig, at det var ikke et godt sted at vandre, så hun var gået tilbage til Caminoen igen. Så jeg tager nok med Robin og Acey på Somport-ruten over og langs med Pyrenæerne mod Santiago de Compostela.
Skriv en kommentar