Pilgrim i Spanien Camino de Santiago

Tirsdag den 25. august 2003

Christina og jeg fik en kop kaffe, derefter vandrede jeg ned igennem byen. Der var så stejlt, at jeg var ved at gå på næsen, så hørte markeringerne pludselig op, og jeg kunne ikke finde pilgrimsruten (GR 65). Jeg fandt den, men var stadig ikke sikker på om det var den rigtige. En venlig franskmand og pilgrim hjalp mig. Jeg vandrede stejlt ned fra byen, men nu gik det lige så stejlt opad igen. Op og ned hele dagen – 23 km i en stegende hede, hvor længe kan det blive ved på denne pilgrimsvandring!

Jeg mødte Christina igen omkring middagstid. Vi var begge både sultne og tørstige, pludselig dukkede der en bar op, som ud af den blå luft. Det bringer altid glæde. En god stærk kop kaffe og en omelet, og ½ time i skyggen gør underværker på sådan en pilgrimsrejse. Vi nåede Moissaq, der ligger i en dal, meget langt nede. Det var Christinas sidste dag på pilgrimsruten. Hun skulle med toget, og vi sagde farvel, jeg skulle op på endnu et bjerg. Der lå klosteret Carmel, et utroligt smukt sted med lange buegange, og midtergård / have. Alt på værelserne var moderniseret. Senere spiste jeg middag i en af buegangene, sammen med andre pilgrimme. Vi havde det rigtigt sjovt, men det er lidt svært at være eneste udlænding, franskmændene taler mest med hinanden. Så det er lidt ensomt, til tider. I morgen kan jeg ikke starte tidligt. Jeg skal købe et nyt kort, og sokker, de andre har jeg slidt op på vandringen ad el camino… og forretningerne lukker ikke op før kl. 10, og der er 20 km til den nærmeste gité, men jeg har reserveret seng, så jeg behøver ikke at tænke på det. I dag har jeg fået morgenmad på klosteret. Jeg møder mange pilgrimme, der kan huske mig, blot fordi de har spist sammen med mig, andre ikke pilgrimme (turister), mange forskellige mennesker overnatter på disse refugier i Frankrig.

Da jeg kom ned til byen, et meget smukt centrum, var der et stort marked. Jeg kiggede mig omkring, mange talte til mig og spurgte, om jeg skulle vandre til Compostella, og de nikker anerkendende, når jeg bekræfter dette, tommelen i vejret og andre ting, flinke mennesker. Jeg fik mit kort, sokker fandt jeg ikke. Hvem skulle tro at det er så svært at finde et par sokker i Frankrig. Så af sted videre til næste by. Det var allerede bankende varmt. Jeg valgte en alternativ pilgrimsrute i dag. Langs en kanal, her lufter det lidt. På grund af vandet ,og her er meget smukt. Det blev en dejlig tur. Jeg tænkte meget på dengang jeg vandrede langs Göta kanalen, og på mine pilgrimsvenner i Sverige. Jeg hørte nogen råbe, og vendte mig om. Det var de to tyske piger fra aftenen før, de spurgte om vi skulle holde middagsrast sammen på pilgrimsrejsen. Vi satte os alle tre under et stort platantræ. De delte deres brød og pålæg med mig. Senere kom der flere pilgrimme til, og vi hyggede os sammen. Vandringen videre mod byen fortsatte. Det blev en af de varmeste dage, over 40 grader i skyggen. Det var så varmt, at tøjet brændte på én. Ren tortur. Endelig nåede vi refugiet ved foden af bjerget, men vi måtte lidt senere op på bjerget for at betale? Næste dag skulle vi så op på bjerget igen, og vandre ned på den anden side og videre på pilgrimsvandringen ad Camino de Santiago…… Jeg fulgtes på vandringen lidt med englænderen og australieren, men var snart alene igen på pilgrimsrejsen. I dag er det lidt overskyet, dejligt!

Jeg mødte en masse hyggelige franskmænd (pilgrimme), som jeg talte med et stykke tid. Men nu var det ved at blive varmt igen. De sidste par timer på dagen, er man så bedøvet af varme og træthed, så det er godt at følges med andre pilgrimme, ellers kan man gå forkert, eller ikke se sig ordentligt for, fordi hjernen simpelthen ikke virker mere. Da jeg nåede gitéen, var en mand ved at rydde op efter gårdsdagens uvejr. Træer var knækket som tændstikker, midt over, og alt flød rundt. Det havde haglet og stormet og raset som en tornado. I byen kun 20 km derfra,hvor jeg kom fra, havde solen skinnet og ikke en vind rørt sig. Underlige vejrforhold her i bjergene i Frankrig. På refugiet var alt heldigvis i orden, et dejligt sted. Lederen for refugiet var her lige, så vi kunne betale for overnatningen, pludselig råber hun et eller andet, og vi var straks klar over hvad det var, alle pilgrimmene fór ud og hentede vasketøjet, vinden rasede, vinduerne klaprede, og vi skyndte os at få det hele lukket, og sad nu og hyggede os medens det rasede udenfor. Regn og torden, - og det var pludselig helt mørkt her midt på dagen.