Pilgrim i Spanien Camino de Santiago

Tirsdag, den 21. oktober 2003.

Jeg var den sidste der forlod stuen for at vandre mod Santiago. Kun 6 km så jeg kunne være der lidt tidligt, der er jo mange ting der skal ordnes, så det kan godt blive en lang dag på pilgrimsruten. Jeg havde valgt ikke at følges med nogen, jeg ville komme til Santiago alene. Jeg ved hvor stresset det kan være. Jeg nåede katedralen og gik ind men der var lige ankommet busser med turister, så der var ikke til at være, så jeg gik ud igen, og gik over for at få mit bevis. Der var en lang kø, men jeg håbede jeg kunne nå pilgrimsmessen. Jeg fik mit bevis og gik tilbage til katedralen igen, denne gang mødte jeg en masse pilgrimme jeg kendte, og der var knus og kram og tillykke, det var herligt.

Præsten startede med at remse de pilgrimme op der var ankommet til Santiago i dag, den første han nævnte var en dansker, der var startet i Le Puy i Frankrig. Jeg tror ikke der var andre danskere den dag, der var startet i Le Puy, så det var nok mig han mente. Ellers var messen meget højtidelig, selv om turisterne hele tiden prøvede på at sabotere den. Efter messen, skulle der jo siges farvel til mange af den andre pilgrimme, det var lidt vemodigt, mange dejlige venner, som jeg nok aldrig ser mere.

Så af sted til billetkontoret, for at se om jeg kunne få et fly hjem en af de nærmeste dage. På min vej gennem byen, mødte jeg andre pilgrimme jeg kendte, der blev altid råbt hej Karen, alle kendte mig åbenbart, de hjalp mig med at finde billetkontoret. Jeg fik en flybillet til næste dag.

Kl. 9 skulle jeg være i lufthavnen, så det blev ikke lang tid jeg fik i Santiago. Nu måtte jeg så se at finde et sted at overnatte. Jeg gik tilbage til katedralen, der er altid mennesker der faldbyder værelser, og der kom også hurtigt en. Fordelen ved det er at man følger med vedkommende, og man skal ikke selv rundt og lede efter en adresse. Jeg fulgte med damen til huset, hvor hun havde værelser. Jeg fik anvist et værelse, betalte og startede med at pakke ud, gøre mig klar til et bad, pludselig kom hun og sagde, at jeg skulle ud igen, hun havde reserveret det til en anden, og det havde hun glemt. Der var ikke så meget at diskutere, jeg måtte pakke sammen igen, have tøj og støvler på. Jeg sagde dog til hende, at hun måtte vise mig på vej, jeg anede jo ikke hvor jeg var. Hun viste mig så ned ad gaden, og jeg sagde ikke farvel, det skal lige indskydes, at jeg fik mine penge igen. Så måtte jeg tilbage til katedralen i Santiago og se, om der var andre tilbud. Snart kom der en gammel dame og faldbød et værelse, og jeg fik et dejligt værelse sammen med en fransk dame (pilgrim) jeg kendte, og fik det derfor billigere fordi vi var to.

Jeg gik mig en aftentur i Santiagos gader, der var ikke så mange pilgrimme, for der var hundekoldt. Jeg købte en hjemstrikket trøje, fordi jeg hørte at der var frostgrader i Danmark. Nu kan det kun gå for langsomt med at komme hjem til Danmark, jeg har også været på pilgrimsvandring i 2 ½ måned.

Tirsdag d. 22-10-2003 kl. 21 ankom jeg til Odense banegård og min pilgrimsvandring til Camino de Santiago var nu overstået.