Variere - Le Peck (Frankrig)
Fredag den 22. august 2003
En fransk pige, som jeg havde mødt aftenen før (hun talte engelsk og tysk) fulgtes sammen med mig næste dag på pilgrimsvandringen. Hun ville gå hele vejen til Cahors denne dag, så da vi nåede til et underligt sted, hvor vi kunne få kaffe, holdt vi rast. Maurice hed ham der havde stedet. Han havde grise, der gravede efter trøfler (svampe) i jorden, men der var ingen trøfler i denne varme. Vi fik kaffe og kage, og han ringede og reserverede en seng til mig i bjergbyen Le Peck i Frankrig. Så jeg var glad, Caroline (fransk) og jeg sagde farvel til hinanden, og jeg måtte vandre op på bjerget. Det var som en spiral, så stejlt at man ikke fatter det, og i morgen skal jeg vandre ned igen. Jeg var den første der ankom til gitéen, men snart væltede det ind med pilgrimme. Jeg kendte en ældre engelsk gentleman fra Newcastle og hans veninde fra Australien, dejlige mennesker, som man kan tale med, de taler et engelsk der er til at forstå.
Skriv en kommentar